Ledningsbrud ude i området
Det er vandværket man ringer til, hvis der går hul på et rør et eller andet sted ude i forsyningsområdet. Vi vil hurtigt sørge for at få det repareret. Som forbruger skal man naturligvis også holde øje med vandspild på privat grund.
Vandspild på privat grund
Hvis du forlader dit sommerhus i flere dage eller mere, så luk venligst for vandet. Ved privat bolig vær særligt opmærksom på udendørs haner der løber, det kan nemlig blive rigtig dyrt med en hane der løber i en uge før det opdages.
Hvis uheldet er ude…
Hvis uheldet er ude, kan du søge om eftergivelse af vandafgift og vandværkets del af vandprisen. Men kun når der er tale om vandspild fra en skjult installation i en ejendom der bruges til beboelse og vandspildet må ikke være sket på grund af forsømmelse.
Reglerne er fastsat i skattelovgivningen, og der skal ansøges om fritagelse for betaling af vandet.
Ansøgningsskema til refusion ved vandspild
Selvrisiko
Hvis kravet eftergives har forbrugeren en selvrisiko på det anslåede årlige forbrug + 300 m3.
Kontakt venligst vandværket i forbindelse med vandspild.